Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Søndre Søndhordlands Provsti - C. Sveen - D. Finnaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Søndre Søndhordlands Provsti.
19. Mai 1883 Stiftskapellan i Bergens Stift, 27. Febr. 1886 resid. Kapellan til
Ørkedalen, hvorfra han 21. Mai 1894 forflyttedes til Sveen som Sognepræst.
Gift 23. August 1883 med Laura Schlibeler, f. 13. Dec. 1855, Datter
af Sognepræst til Inderøen Gabriel Frederik Ludvig Schiibeler, født 7. Sept. 1813,
f 4. Juni 1885, og Laura Hedvig Dorothea Louise Roosen, født 21. Nov. 1815,.
f 21. Januar 1894.
Børn:
1. Johan Jørgen Selmer, født 21. Juni 1884. — 2. Ludvig Selmer, født
17. Mai 1886. — 3. Johannes Selmer, født 23. Mai 1888, f 1892.
D. Finnaas.
Ved kongelig Resolution af 6. Juni 1861 blev Sveens Sogn fraskilt Finnaas
Præstegjæld, for i Forening med Vikebygds Sogn af Fjælbergs Præstegjæld at
udgjøre et Sognekald med Sveens Sogn som Hovedsogn under Navn af Sveens
Sognekald. Finnaas Præstegjæld bestaar nu af de 3 Sogne Moster, Bremnæs
og Bømmel. Ved kongelig Resolution af 26. Februar 1870 blev den saakaldte
Øklandsgrænd a f Moster Sogn fraskilt samme og henlagt til Valestrands Sogn,
der ved samme Resolution for Eftertiden blev at betragte som Annexsogn under
Sveens Præstegjæld.
Sognepræster.
I. Peder,
nævnes 1569 som Sognepræst til Finnaas og tilstedeværende ved den samme
Aar den 22. Juni i Bergen holdte Synode.
2. Daniel Pederssøn,
maaske Forriges Søn, var Sognepræst her fra 1598, døde 1628. Efter hans
Død opstod Valgstridigheder i Anledning af Kaldets Besættelse, hvilke havde
til Følge, at Bergens Kapitel maatte afgjøre Sagen. Flere af de af Almuen
udkaarede Valgmænd ønskede Præsten ved St. Jørgens Hospital i Bergen Sa
muel Helgesen (Heliæsøn), der synes at have været fra Finnaas (Vikør), til sin
Sognepræst, og han fik ogsaa de fleste Stemmer dertil, men da dette Valg ikke
fandt vedkommende Provsts Bifald, der gjerne vilde have sin Søn dertil, negtede
han at underskrive Kaldsbrevet. Senere indkom Indsigelse fra en stor Del af
Almuen mod Samuel Helgesen’s Kaldelse, og da saaledes Besættelsen af Kaldet
ikke var skeet inden de i Ordinantsen bestemte 6 Uger efter den forrige
Sognepræsts Afgang, tilfaldt Valgretten Lensherren, der ansatte
3.
der døde i Kaldet 1653.
Christen Jenssøn Seljø,
Var gift.
4. Johan Carstensen Bechmann,
fra 1653— 1672, se Slotspræsterne i Bergen, S. 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
