Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Nordre Søndhordlands Provsti - C. Stordø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Nordre Søndhordlands Provsti.
Kirker og paa Munkholmen. Dette gav Anledning til at han kom i nærmere Be
kjendtskab med Griffenfeld, som sad der som Statsfange fra 1680— 1698. Denne
Lærde, for hvem han ofte prædikede, gav ham ikke alene de fornødne Vink med
Hensyn til den rette Prædikemethode, men gav ham ogsaa Smag for Videnskaberne
og udviklede hans Aand ved sine lærerige Samtaler. Blev 1682 resid. Kapellan
til Vingelen, som den Tid laa under Tønset, 12. Marts 1687 Vicepastor til Værdalen
og 1700 Magister, hvorhos han var forrettende Provst i Indherred. Da dette Kalds
væsentligste Indtægter tilfaldt Lector theol, i Throndhjem, til hvem det var benefi
ceret, reiste Scheen til Kjøbenhavn, for at søge bedre Befordring og erholdt 23. Juni
1705 Aurlands Sognekald i Indre Sogn. Da han imidlertid blev misfornøiet med
Byttet, drog han tilbage til Værdalen og voldte Stedets Præst Thomas Jensen Collin
megen Fortræd, saa at denne nødtes at søge Kongen om at blive ham kvit, hvilket
ogsaa lykkedes ham, da Scheen ved et kgl. Reskript blev befalet at forføie sig
til sit Kald i Sogn. Her forblev han til 1713, reiste til Kjøbenhavn efter at
have faaet sin Søn adjungeret, og blev 7. Januar 1715 Sognepræst til Stordø.
I dette sit Embede indviklede han sig i Stridigheder, der havde hans Afsæt
telse til Følge. Ved Sognepræst til Os, Provst Christopher Garmanns, Død den
2. Juli 1721, blev Søndhordlands Provsti ledigt. Den Afdøde, en af de Tiders
rigeste Præster, efterlod sig en anseelig Slægt, der stod i Forbindelse med
Stiftets fornemste Familier. Bergens Biskop Clemens Schmidt holdt Ligprædiken
over Provst Garmann den 9. Juli i Overvær af en stor Forsamling af indbudne
fornemme Gjæster. Den Afdødes Søn, Gfeneral-Toldforvalter i Bergen Johan
Garmann, der var gift med en Søster af Kvindherreds Sognepræst, den meget
formuende Wilhelm Frimann, ønskede gjerne denne sin Svoger til Provst i Fa
derens Sted, men dette lod sig vanskelig gjøre paa almindelig Maade, da der
i Provstiet var 3 Sognepræster, der var ældre og tillige Magistre, og en af disse
maatte efter den Tids Skik ansees mest kvalificeret til at komme i Betragtning.
Imidlertid fandt Biskopen paa Raad. Han indsatte nemlig strax den Afdødes
Svigersøn Nils Leganger, der havdé Exspektance paa Os Sognekald, i sit nye
Embede, lod derpaa samme Dag de tilstedeværende 2 andre Sognepræster Johan
Koren i Etne og Jesper Omsen i Finnaas, der var Svogre, den ene Sognepræst
Frimanns Stedsøn, den anden gift med hans Steddatter, afgive skriftlige Vota
paa Provst, og da alle disse 3 stemte paa Wilhelm Frimann, der tillige med
Biskopens 2 Stemmer altsaa erholdt de fleste Stemmer, blev han samme Dag
installeret som Provst i Søndhordland, uden at de øvrige Sognepræsters Stemmer
i Provstiet var affordrede. Denne mindre end lovformelige Fremgangsmaade
bragte Scheen i Harnisk, og hans egen ved denne Leilighed krænkede Selv
følelse lod ham se Sagen i et andet Lys, end han burde. Han indgav en Fore
stilling til Kongen, hvori han skarpt betonede Biskopens ved denne Leilighed
udviste ulovlige Fremgangsmaade, der var fremkaldt alene af verdslige Hensyn
og ikke til Guds Ære og Menighedens Opbyggelse. Han udrettede imidlertid
Intet ved den indsendte Klage, hvorimod Provstevalget blev godkjendt ved kgl.
Reskript. Biskop Schmidt maa imidlertid have følt sig stødt over Scheens Ud
talelser og paa hans Foranledning udkom et kgl. Reskript af 2. Januar 1722,
ifølge hvilket Scheen skulde i et dertil berammet Møde i Kapitlet, der blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
