- Project Runeberg -  Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen : biografiske Efterretninger / I /
277

(1895-1896) [MARC] Author: Johan Fredrik Lampe With: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Midthordlands Provsti - C. Fane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fane

277

C- Fane.
Fane Præstegjæld, hvortil fordum hørte Sognene Fane, Birkeland og Aar
stad, laa i den katholske Tid allerede fra 1303 under Apostelkirken i Bergen;
senere udgjorde det et af de 14 kongelige Kapeller. Ved Hovedkirken laa et
Hospital (Jwsjntale sanctce crucis de Fane), hvilket har været anseet for et
Kloster, men kan neppe henføres dertil, om det end havde en klosterlig Ind
retning. Det var stiftet af Bergens Biskop Arne 1226. Efter Reformationen
blev Fane Kapel og Lehn ved Kongebrev af 9 Aug. 1541 henlagt under Slots
skriveren paa Bergenhus, der saaledes havde Patronatsrettighed til Kaldet.
Indtil 1621 var Fane et selvstændigt Kald, men blev samme Aar ved kongeligt
Rescript af 4 August lagt under Lektoratet i Bergen, og var sammes Inde
haver tillige Sognepræst til Fane. Kaldet blev da bestyret af en Vicarius eller
residerende Pastor, der kun havde de uvisse Indtægter, hvorimod Embedets
faste Indtægter tilfaldt vedkommende Lector som Sognepræst. Denne Indretning
vårede indtil 1749, da Lektoratet blev nedlagt og Fane gjort til et frit Sogne
kald. Ved samme Leilighed blev Aarstad Sogn, hvis Kirke allerede var ned
brudt, og hvis Beboere søgte Birkelands Kirke, henlagt til Præsten ved St. Jør
gens Hospital i Bergen.

Sognepræster.
I. Peder Simonssøn Krag.
Er formodentlig født i Bergen, hvor Faderen Simon Jakobssøn var Raad
mand og af adelig Byrd. Moderen Karen (f 1-567) var fra Færøerne. Er
holdt Understøttelse af sin Fader, men især af Biskop Grjeble Pederssøn til at
studere ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han opholdt sig fra 1548 til 1552.
Blev efter sin Hjemkomst i Novbr. 1554 Skolemester eller Rektor ved Bergens
Latinskole og forblev som saadan til 18 April 1557, da han blev kaldet til
Sognepræst til Fane. Vel ønskede han tillige at beholde Rektoratet, men da
det ikke godt lod sig forene at bestyre begge Embeder uden til Skade for et
af dem, blev dette ham negtet af Lehnsmanden Christopher Walkendorph. Det
følgende Aar reiste han ifølge Grjeble Pederssøns Anmodning og i hans Ærinde
til Tvjøbenhavn, for at afhandle med Kongen om Biskopens Resignation og Ud
vælgelse af en Eftermane!, og herfra kom han tilbage det følgende Aar. Han
var Kannik i Bergen og Forstander over Kapitlets Gods. Levede efter 16 Aug.
1580, paa hvilken Dag han udstedte en Skudsmaalsattest, men maa være død
før 16 Juni 1589, da hans Hustru da var Enke.
Absalon Pederssøn kalder ham «en smuk lærd Mand» og han var visselig
en af dem, der med Iver søgte at befæste den rene Lære. Naar han efter Suhm
allerede 1546 lod opbrænde de Krykker og Stave, der i Mængde laa ved
Fane Hovedkirke som Efterladenskaber fra de Halte og Vanføre, der efter den
katholske Overtro vare blevne helbredede ved det undergjørende Sølvkors i
Fane Kirke, da maa Tiden henlægges nogle Aar senere, eller dette være skeet
under hans übekj endte Formane! i Embedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:04:17 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bergenbp/1/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free