Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Osterøens Provsti - D. Hammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Osterøens Provsti.
338
D. Hammer.
Indtil Aaret 1622 udgjorde Hammers Præstegjæld et selvstændigt Embede
med sin egen Sognepræst. Til Forbedring af Rektors Løn i Bergens Skole
udkom samme Aar et kongeligt Rescript af 4. Aug., der henlagde dette Sogne
kald til Bergens Rektorat mod at Skolens Rektor, der tillige var at betragte
som Sognepræst i Kaldet, skulde holde tyende «duelige og gudfrygtige» Kapel
laner, livoraf den ene som Rektors Vicarius kaldtes Vice-Pastor. Denne Ind
retning tog sin Begyndelse i 1638 og vårede til Aaret 16G3, da det ved et
kongeligt Rescript af 4. Juni fastsattes, at Hammers Sognekald skulde fraskilles
Rektoratet i Bergen og udgjøre et selvstændigt Embede mod at Sognepræsten
skulde afgive til Rektoren 80 Rdr. i aarlig Afgift. Da Rektoren følte sig meget
brøstholdig med en saadan Afgift, udkom et kongeligt Rescript af 12. Febr. 1685,
hvorefter Hammers Sognekald ved forefaldende Ledighed igjen skulde falde til
bage under Rektoratet. Hermed havde det sit Forbli vende til 1749. Skolens
Rectores, som i de Tider efter den bestaaende Lovgivning altid maatte have
underkastet sig theologisk Examen, var dels uden, dels med præstelig Vielse,
og forrettede de i saa Tilfælde ikke sjelden som Sognepræster i Kaldet. Dette
maatte have en mindre heldig Indflydelse paa Latinskolens Anliggender, ligesom
Kaldets Almue ugjerne saa en saadan Indretning vedligeholdt, hvorved Embedets
Indtægter kom dem tilgode, som saare lidet havde med Kaldets Bestyrelse at
gjøre. Ved Rektor Høyers Død udkom et kongeligt Rescript af 5. Dec. 1749,.
der ikke alene delte Kaldet i to Sognekald, nemlig Hammers Sognekald med
Sognene Hammer, Mæland, Alversund og Aasene Kapel, og Hosanger Sognekald
med Sognene Hosanger, Sæim og Mo, men ogsaa hævede al Forbindelse med
Bergens Rektorat, saa at vedkommende Sognepræster alene havde at svare
respektive 180 og 120 Rdr. i aarlig Afgift til Rektor, uden at denne forøvrigt
havde noget at gjøre med Embedernes Bestyrelse. Denne Afgift, der i den
senere Tid erlagdes til Latinskolens Kasse, blev ved Lov af 8. Dec. 1859 op
hævet og bortfaldt fra 1. Juli 1860.
Sognepræster,
I.
Hans Henrikssøn
var 1527 Sognepræst ved Vor Frue eller St. Mariæ Kirke i Bergen, da han
samme Aar med Kapitlets Tilladelse leiede en af Kirkens Kaalgaarde til en
Kjøbmand sammesteds. Hvad Tid han ansattes som Sognepræst til Hammer er
uvist. Imidlertid sees han at have været der 1558, og var han da tillige
Kannik i Bergen. Han antages at være død 1562.
Grift med Gfjertrud
, der 1570 var gift med Anders Peders
søn Hammer, Sognepræst i Kvindherred. S. 212. Cfr. Norske Magazin, Iste
Bind, S. 366, 576, 591.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
