Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Ytre Sogns Provsti - B. Vik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ytre Sogns Provsti.
84
B. Vik.
Sognepræster.
I.
Oluf Isakssøn,
var sandsynlig den sidste katholske Præst og gik over til den evangeliske Lære.
Han nævnes allerede 1540. Paa en Synode i Bergen 25 Juni 1569 maatte han
underkaste sig en Examination af flere af de paa samme værende Præster, der
fandt at han var «hel skrøbelig i sin Bog og forsømmelig i sine Studeringer».
Han blev derfor paalagt at holde disse efterskrevne Artikler, indtil Synoden
igjen forsamledes, hvor man da skulde undersøge hans Fremgang, nemlig 1)
dagligen at læse tyende Kapitler i Bibelen med god Forstand; 2) daglig at læse
den hellige evangeliske Text, som falder hver Søndag og lære den udenad med
dens Udlæggelse, saa kunde han desbedre prædike den samme næstefterfølgende
Søndag; 3) hans Haandbog skulde være Palladii lod communes. (Cfr. Norske
Magazin, 1 8., S. 358).
2.
Thorlak Olufssøn,
maaske Søn af Foregaaende. Hans Datter Margrethe var gift med Peder Ras
mussen Løget, Sognepræst til Kinservik, se I, S. 396.
3.
Christen Lauritssen Linved,
— han kaldes Lintved af C. Frimann, der ved hans Navn sætter Aarstallene
1595 — 1606 — fra Jylland, gik i sin Ungdom i Koldings Skole, hvor han var
en af Christian den 3dies Dronning Dorotheas Sangere. Han nævnes 1590 og
var 1604 Provst. Blev 1606 indstevnet for Kapitlet i Bergen, for at forsvare
sig mod følgende mod ham af Kongens Foged Gjøde Pederssøn gjorte Beskyld
ninger: 1) at han uretteligen var kommen i Besiddelse af et Kongebrev og ifølge
samme havde oppebaaret Tiende af 2 Kirker paa Sjøstrand. 2) Stjaalet nogle
Kvitteringer og efterskrevet velbaarne Palle Teistes Navn. 3) Tåget en af
Kongens Gaarde ved Navn Kirkebø til Eie og deraf oppebaaret Bygsel, Land
skyld og andre Rettigheder. 4) Ligesaa oppebaaret Bygsel af andre Kirkens
Gaarde. 5) Afsonet en Sag mod en Tyv paa Kongens Vegne. 6) Gaaet Marke
gang over Gaarden Kirkebø uden Øvrighedens Tilladelse. I Anledning af disse
Klager blev af Retten dømt saaledes: «At efterdi Hr. Christen haver med sin
egen Haand bekjendt sig skyldig at være udi alle og hver af fornævnte Ar
ticler og Beskyldninger, som hannem haver været tillagt, saa kunde vi ikke
anderledes forefinde, end at han udi samme forne Sagers Bekj endelse haver
dømmet sig selv, at han haver ikke forholdet og skikket sig som en Præste
mand burde og sømmede at gjøre. Og foruden hans undertegnede egen Bekjen
delse, befindes klarligen, at det Kongebrev, han haver faaet, er ikke saa rigtig,
som det sig burde og han ikke anderledes kan erklære sig, hvor ban er kom
men dertil, end han skylder paa en, som for nogen Tid er død; derfor bør han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
