- Project Runeberg -  Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen : biografiske Efterretninger / II /
137

(1895-1896) [MARC] Author: Johan Fredrik Lampe With: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Søndfjord Provsti - F. Førde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Førde

3.

137

Jakob Olufssøn Morsing (Morsianus)*)

fra Danmark, blev 1618 residerende Kapellan til Domkirken i Bergen og not.
capit. (se I, S. 62) og kom som Sognepræst til Førde 1628, i hvilket Aar hans
Formand maa være død eller paa anden Maade aftraadt. Naar Hatting siger, at
han blev indsat som Sognepræst her Palmesøndag 1620, da er dette urigtigt. Han
nævnes sidste Gang som Medlem af Kapitlet i Bergen 23 Juni 1628. Døde
i Februar 1636. Gift med Karen Mogensdatter, med hvem han havde flere
Børn. Hun var Sødskendebarn til Hospitalspræst Thomas Gilbertsøn Thamsons
Hustru, hvem hun efter Testamente, konfirm. 4 Juni 1683, arvede (se I, 165). Efter
Jakob Olufsens Død stod Kaldet ledigt i over et Aar.
Hartvig Jakobssøn,
der 1626 havde erholdt Attestats i Kjøbenhavn og senere i 1630 havde studeret
i Wittenberg, blev ifølge Kaldsbrev af 20 Marts 1636, hvilket var underskrevet
af Provsten Jakob Lauritssøn, Sognepræst til Kinn, og de øvrige Valgmænd,
«udvalgt, keiset og kaaret», som det heder, til Sognepræst i Førde. Da han
imidlertid ikke havde det fornødne Bevis for sin Attestats, hvilket paa Grund
af hans fattige Omstændigheder var pantsat i Kjøbenhavn, gaves ham en Frist
af 6 Uger, inden hvilken Tid han paalagdes at skaffe dette tilveie, hvorimod
han i modsat Fald skulde betragtes som ukaldet. Da den fastsatte Tid udløb,
uden han var istand at fremlægge sit Testimonium, valgte Almuen Øst
lændingen Lage Christophersøn **) til sin Præst, eftersom man ikke ønskede,
at Enken efter Jakob Olufssøn med sine mange Børn skulde forskydes; men
da dette Valg ikke stemmede overens med Fleres Ønske, gjordes der Ind
sigelse herimod,. idet der anførtes, at der saaes mere paa Præsteenkens For
sørgelse end paa Menighedens Tarv, og fremkom i den Anledning en Fore
stilling fra en stor Del af Almuen, der paastod, at Lage Christophersøns Valg
var ulovligt, eftersom Valgmændene ikke havde havt den fornødne Fuldmagt.
Det blev da paalagt Provsten at æske Menighedens Ønske i saa Henseende, og
blev Resultatet, at Pluraliteten var imod Hr. Lages Valg til deres Præst, især
da han skulde have ytret: «hellere at ville være en Hund søndenfjelds end
Præst her». Under disse Forhandlinger havde imidlertid Hartvig Jakobssøn
tilveiebragt sine Attester, der befandtes i ønskelig Orden, og gjorde nu Fordring
paa Sognekaldet, og da dette blev ham nægtet, appellerede han Sagen til Kongen,
der henviste dens Afgjørelse til Kapitlet. I sammes Møde den 25 Juli 1637
blev Hartvig Jakobssøn dømt at have sin Kaldelse som Sognepræst til Førde
forbrudt, hvorhos Hr. Lages Valg tillige blev underkjendt, da han ansaaes ikke
retteligen at være valgt, eftersom de 7 Mænd ikke havde havt den rette Fuld
*) Vistnok den Jacobus Olai «Morinus», som 22 Juni 1615 deponerede fra Roeskilde
Skole. Hatting, I, S. 129 sammenblander ham med Hr. Jacob Andersen Mann,
senere Sognepræst til Lindaas.
Ch. D.
**) Lage Christophersen dep. fra Oslo Skole 5 Oktbr. 1626, blev 1631 Kapellan paa
Modum, senere Succentor (Tolvpræst) i Christiania, men blev afsat. Han blev
(1 Mai 1634?) sluttelig Præst til Askim, hvor han døde 1654. (A. E. Eriksen,
Norske Studenter, S. 27). Han var en Søn af Sognepræst til Askim Hr. Christopher
Lagesen og Anna Pedersdatter, hørte altsaa til en berømt Prælatslægt.
Ch. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:11:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bergenbp/2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free