Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de gamle gjorde, rystede hun bekymret sine
grå hængekrøller. For hende, der var så nøie
inde i situationen, lød disse muntre melo
dier som nødskrig fra hungrende. Efter en
stunds overlæg kaldte hun på sin pige og bad
hende bringe op til madam Finkenhagen lidt
skinke og pølse, eller hvad der nu kunde være
i spisekammeret den dag.
Og jomfru Pytter var ikke den eneste, som
havde lidt hjertelag tilovers for det gamle, ori
ginale søskendepar. Gode mennesker, som hu
skede madam Finkenhagen fra hendes »vel
magtstid«, da hendes mand, skibskaptainen,
endnu levede, glemte hende ikke. Veninder fra
skoledagene, der var godt gifte, besøgte hende
ret ofte. Ved høitidelige leiligheder som påske
og jul eller på hendes fødselsdag sendte de
hende gåver i form af penge og madvarer
og alt blev modtaget af madam Finkenhagen
med tak, uden spor af falsk stolthed.
»Dengang jeg stod mig godt og kunde hjælpe
andre, gjorde jeg det altid med glæde,« sagde
hun smilende gennem tårer. »Nu kommer det
igen. Menneskene er igrunden så snille og
vorherre deroppe styrer alt.«
Den gode madam Finkenhagen havde i sin
ungdom været så »skrækkelig romantisk«, for
talte veninderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
