Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Om våren spaserte hun om i det grønne,
slæbende på et lidet lam med et rosenrødt
band om halsen, og hun bar ingen hat på sit
blonde hoved, kun en krans af markblomster,
men oppe ved fossen stansede hun gerne og
deklamerte ballader af Schiller og digte af Jo
nas Rein, mens lammet stod der med hodet
på skakke som en rigtig kritisk tilhører og
fossen akkompagnerte med sin evige brummen.
Det var en gåde for alle, hvordan den bar
ske kaptain Finkenhagen for alvor kunde for
elske sig i et sligt naragtigt pigebarn. Hendes
far, obersten på Lunde, havde opmuntret alle
hendes griller, det var sagen; han elskede denne
sin eneste datter over alt i verden og forkælede
hende på alle måder. Det var dog kun mod
stræbende, at han, den aristokratiske oberst,
gav sit samtykke til at hun fik sin skipper.
Madam Finkenhagen var også nu på sine
gamle dage »svært aparte«, syntes folk. Hun
klædte sig således efter moderne fra århundre
dets begyndelse, og så havde hun en mærkelig
tilbøielighed til altid at deklamere lange digte
især af Tegnér hvad der mere kedede
end morede hendes tilhørere. Men alle, som
kendte den gamle dame nøiere, holdt af hende,
for hendes hjertelag var så varmt, hendes naivi
tet så stor og hendes tillid til menneskene så
rørende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
