Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5
Du er ikke mere den »deilige ungersvend«, og
jeg,« tilføiede hun, idet hun lod sit blik glide
ned ad sin matroneagtige figur, »er ikke mere
den »jomfru så fin« —«
Jan Hendrik lod sig vilieløs falde ned i
hestehårssofaen ved siden af den fine étagere
: . . Der lå han en stund som en sammen-
rullet klud
»Jeg kan ikke fatte det,« stønnede han, idet
han drog dybt ande og tørrede sveden af pan
den med lommetørklædet. »Det gik netop så
brillant . . . Jeg følte mig i fuld vigør . . .
Og jeg tør sige, at seiv min berømte lærer,
den salig Tartini, vilde ha’ anerkendt den verve
og præsision, jeg udviklede i min siste vanske
lige attitude —og så pludselig, uden at jeg
aner noget —!«
Med en fiendtlig mine skelede han ned til de
stive, genstridige ben, som engang havde be
væget sig så let og mønsterværdigt, men som
nu ikke længer vilde gøre tjeneste. En gam
mel, sprængt kavallerihest, som ikke mere kan
sætte over gærdet, må ha’ følt noget lignende
som Jan Hendrik i dette bitre øieblik . . .
Idetsamme lød der en skraldende latter
udenfor.
»Det er den væmmelige tøsen, som igen har
stået ved døren og lyttet,« sagde Jan Hendrik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
