Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
»Men hvad har så hendes madam at ud
sætte på det digt?« spurgte Jan Hendrik vær
digt. »Det er jo realiter og formaliter rigtig
pent især når man tar hensyn til det ringe
honorar. For fire skilling skriver man sandelig
ikke bedre nutildags ... Ja, jeg vover at på
stå, at salig Wessel uden skam kunde ha’ sat
sit navn under det —«
Konen hørte alvorlig og uforstående på ham,
idet hun pudsede sin næse. Brita stod med
hænderne i siden og lo ugenert.
»Men madam Endregården siger at det ikke
var sjangtilt af mosjøen at nævne det, at jom
fruen engang var kommet i uleilighed for de
falske mandfolks skyld . . . Man skal ikke
være saa nøieregnende med slige ting, siger
madammen , og nåar man ikke kan sige
noget godt og rosende om en afdød, bør man
helst tie stille . . . Forresten havde den salig
jomfru ikke to børn, som mosjøen skriver
det var rigtignok tvillinger, men det ene barn
kreperte straks efter fødslen, saa det kan siet
ikke regnes med . . .«
Brita fik et nyt anfald af latter
Jan Hendrik såtte op en diplomatisk mine.
»Madam Endregården forlanger nu af mosjøen
et reputerligt vers, helst et med guds ord i,
som hun kan være bekendt at sætte på sin
kære søsters grav —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
