Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergenske originaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
bemærkning. »Dengang var det dalere og ikke
skillinger som nu . . . Ja, hvor tiderne er for
andret, Wenchemor! Det går tilbage med
geschåften, det nytter ikke at skjule det . . .
Folk blir nu så prosaiske, at det er en gru.
De ligner alle købmændene på tyskebryggen,
der bare tænker på fisk og tran og sild.
At poesien er en gave, sendt ira himlen til os
mennesker, glemmer de alle . . . Nei, så var
det anderledes i gamle dage! ... Da var der
ikke et middagsselskab uden sang, og hver
familie, som respekterte sig seiv, bestilte ved
bryllup og begravelse et ordentligt digt hos
mig ja, seiv til barseler måtte jeg undertiden
stemme min lyre —«
»Men med barselsdigtene var du ikke rigtig
heldig, synes jeg. Det er også et delikat emne
for et mandfolk at behandle —«
»Ingen af os er fuldkommen, Wenchemor!
Men tilbage til honorarerne! Jeg erindrer at
madam Kroepelin engang sendte mig fem daler
for et ganske lidet vers til hendes søn, Lyders
giftermål, og ritmester von Tangen betalte mig
endog io ti daler for sørgedigtet over
hans første kone.«
»Ja, dengang var der penge mellem folk og
sansen for versekunsten var mere udviklet,«
svarede søsteren og gik hurtigt fra ham ud i
køkkenet, hvor hun havde lange konferencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
