Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
I begyndelsen af Februar, reiste fruen til
Bergen for at besøge sin søster, en enkemadame
Berentsen, som pludselig var bleven syg. Efter
hendes afreise var det, som om alle på gården
åndede op efter et unaturligt tryk. Seiv børnene
lod übevidst til at føle den velgørende foran
dring det forekom mig, at de var snillere
og lærvilligere end ellers.
Konsulen, der i regien pleiede at opholde
sig på sit eget værelse, sad nu hele aftenen
nede i dagligstuen. Han blev meddelsom og
kunde glimtvis åbenbare en sindets munterhed,
som jeg ikke tiltroede ham.
Fruen blev til vor glæde længe bortere, end
vi ventede. En farlig vending i søsterens syg
dom nødte hende til at opsætte sin tilbagereise.
En dag, da jeg gik igennem den lange,
mørke korridor ovenpå, faldt der en lysstribe
udover gulvet . . . Ikke uden hjertebanken op
dagede jeg, at Carmelas værelse, der så længe
havde stået lukket, endelig var åbnet . . .
Nysgerrig stansede jeg, da opdagede jeg
konsulen og fo’r forskrækket tilbage.
»Kom, frøken, så skal De få se Carmelas
værelse!« råbte han. Nølende trådte jeg ind.
Han havde trukket de grønne silkegardiner bort
fra vinduerne og åbnet disse, så at solen og
luften fik lov til at strømme ind overalt . . .
Det var en af disse milde, klare Februardage,
John Paulsen : Bergenske originaler. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
