Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Det kunde umulig være en komtesse, jeg havde
hjemført, mente hun, men en pige af folket. . .
Hvor ofte ønskede jeg i hine tunge dage at
forlade hjemmet, at reise bort med min fine
blomst til det solland, hvorfra jeg sorgløs havde
rykket den op uden at tænke på følgerne .. .
Goethes ord:
»jDa/im, dahin
mocht ich mit dir,
o, mein geliebter, ziehn.«
randt mig altid ihu. Men desværre nødte min
forretning mig til at blive i Bergen. Min moder
var desuden så gammel og svagelig, at vi hvert
øieblik kunde vente hendes bortgang.
Den første sommer i Norge var hengået un
der forhold som de her skildrede. Så kom
høsten med storm, mørke og regn dette
triste, langvarige regnveir, som kun Bergen kan
opvise, og som virker så nedslående . . . Car
melas sindsstemning blev øiensynlig tungere
. . . Hun klagede over den rå luft og blev
underlig fåmælt ... Sin kære guitar rørte
hun ikke mere, hvad der var et slemt tegn . . .
Og i det bergenske selskabsliv vilde hun siet
ikke deltage længer, hun havde fået nok af
det, lod det til. For det meste opholdt hun
sig på sit eget værelse, hvor der blev fyret
dygtigt i ovnen som om vi havde fuld vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
