Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Straks efter middag lukkede hun den grå tåge
dag ude ved at rulle gardinerne ned og tænde
lampen.
I November kom en ung operasanger fra
Milano, signor Aleardi, til Bergen og gav kon
certer. Vi besøgte teatret, hver gang han op
trådte og inviterede ham flere aftener til vort
hjem. Carmela var lykkelig ved at tale med
en landsmand, der tilmed var elskværdig og
kunstnerisk begavet, og de sang italienske
duetter sammen men da han reiste, faldt
hun tilbage i sin gamle melankoli.
Hun skrantede uafbrudt, vi konsulerte vor
huslæge, der mente, at det var mere hendes
sind end hendes legeme, som led. Hun var
ikke til at formå at forlade sit værelse, der nu
nærmest lignede en sygestue. Drivhuset besøgte
hun dog en sjelden gang. Den sødlig lumre
atmosfære derinde, som for mig havde noget
ængstende ved sig, behagede hende, og blom
sterne elskede hun. I sin store ensomhed (jeg
var hver dag nødt til at tåge til byen for for
retningens skyld) var hun dog aldrig ledig. Hun
læste i sine italienske værker, hun digtede små
sange (et talent, hun havde arvet efter moderen)
og undertiden musicerede hun. Hendes kæreste
beskæftigelse var dog at korrespondere med
slægt og venner. Hvergang hun modtog et
brev fra Florens, kyssede hun det lidensKabeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
