Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
tunge skylag denne sol, som hun aldrig fik
nok af heroppe . . . Hun var i hvid natdragt
i den siste tid anstrengte det hende for
meget at klæde sig helt på og over denne
havde hun kastet et rødt silkeshawl, skønt der
var overmåde varmt i værelset. I stilhed be
tragtede jeg hende, forskrækket over den store
forandring, der var foregået med hende, og
som det stærke dagslys dobbelt fremhævede
. . . Ansigtet var blevet så underlig lidet og
blegt, men til gengæld var hendes øine dobbelt
store og mørke, med et stumt udtryk af sorg,
som man kan se det hos et sygt dyr eller hos
en stakkers, på livstid indespærret fange
»Tror du, at du kunde blive rask, om du nu
straks fik reise tilbage til Italien?« spurgte jeg
hende, idet jeg varsomt strøg hende over håret.
Med et udbrud af henrykkelse, der lignede
et skrig, sprang hun op og faldt mig om halsen,
leende og grædende på engang så slog hun
øiet mod jorden, som om hun havde noget at
skjule for mig.
Læste hun i dette øieblik i min sjæl? Op
dagede hun, at jeg bestod en tung kamp
den tungeste i mit liv? Hvad jeg længe havde
anet, havde jeg nu vished for . . . Hendes
kærlighed til det fjerne, skønne fædreland og
til slægten der var større og dybere end hen
des kærlighed til mig . . . Mon hun nogensinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
