Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Italienerinden i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Afskeden var fortvivlet ... I siste øieblik,
da hun som ude af sig seiv lidenskabeligt ora
favnede og kyssede mig, følte jeg, at dette
skønne, varme hjerte trods alt engang havde
været mit . . . Min søster måtte rive hende løs
fra mig for at få hende ombord på skibet.
Længe, længe så jeg efter det, med øinene
blændede af tårer . . . Det anede mig, at jeg
havde set Carmela for siste gang . . .
Ja nu, kære frøken, har jeg fortalt Dem den
historie . . . Den blev Iængere end jeg tænkte
. . . men vi gamle blir snakkesalige, når talen
falder på den skønne ungdomstid . . . Dengang
levede jeg der var vår i mit hjerte som i
min alder siden har jeg bare vegeteret.
Hvordan det gik Carmela tilslut? Hun
døde dernede i sit kære Florens, ikke længe
efter ankomsten, pleiet på det ømmeste af sin
moder og min søster lige til det siste.«
Konsulen reiste sig og gik tankefuldt op og
ned ad gulvet.
»Mathilde blev senere gift med en godseier
på østlandet. Der boede hun i mange år, men
da hun blev gammel og enke, og børnene var
kommet ud i verden, fik hun længsel efter at
gensé det land, hvor hun i sin ungdom sammen
med Carmela havde oplevet såmegen glæde og
såmegen sorg . . . Hun reiste direkte til Flo
rens, hvorfra hun sendte mig et rigtigt kærligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
