Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Trods septemberdagens lunhed er der fyret godt
i kaminen; der er lummervarmt derinde som i
en sygestue.
Fruen er klædt i en kjole af hvidt atlask,
hun bærer hvide, sølvbroderte silkesko og i
den fine, afmagrede hand med de stærke blå
årer holder hun kraftløst en fransk roman . . .
Den er af George Sand, hendes yndlings
forfatter.
Men idag læser hun ikke i bogen, hendes
trætte tanke formår ikke at samle ordene til en
mening hun drømmer bare, drømmer . . .
De store, blå, unaturligt skinnende øine fol
ger som med nysgerrig sympati hver solstråle,
der lidt på skrå det er ud på eftermiddagen
falder ind i værelset . . . Solstrålerne op
lyser hver enkelthed i gulvtæppets blomster
mønster, glimrer i de gamle, mørke familie
portræters gyldne rammer og fremhæver de
hektiske røde pletter på fruens blege kinder.
Hun har et eget smil, fuldt af sygelig sødme,
næsten af ekstase, idet hun hvisker ud for sig,
så henåndet, sagte, at blot de gule roser i
Meiszenervasen kan høre det: »Det er let at
dø, når man har været elsket af Ole Bull.«
Ja, hun skal dø, den unge, smukke kvinde,
eierinde af V—gard, og mange andre herlig
heder og hun ved det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
