Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Uendelig lyksalige følte de sig, som kunde
komme i besiddelse af noget, der havde tilhørt
Ole Bull. Da han således en aften på koncert
tribunen tabte sit lommetørklæde, sprang de
nærmest siddende damer op på tribunen og
kæmpede som heltinder indbyrdes for at erobre
en stump af relikvien.
At Ole Bull var ægtemand, lagde ikke det
ringeste band på damernes begeistring. De var
allesammen for ideelle til at tåge hensyn dertil.
Desuden var dette faktum ikke så generende
endda, da man aldrig så noget til fruen. Ole
Bull såtte hende i regien iland på en eller
anden øde ø, mens han seiv i Europas hoved
stæder gik strålende fra fest til fest. Han var
en af de dæmoniske kunstnernaturer, hvis
inderste væsen er en gåde for dem seiv, og
hvis handlinger undertiden ligger hinsides de
borgerlige begreber om ondt og godt.
Koncerten blev givet i teatersalen. Det
var sommerdag. De fleste damer havde friske
buketter med sig fra haverne, og med den
stærke duft af roser blandede sig de fine par
fumer . . . Atmosfæren var hed og bedøvende,
spændingen stor . . . Hvordan mon Ole Bull
nu vilde té sig? Hvordan vilde han bære den
nye laurbærkrans, hvormed Europa havde smyk
ket ham, siden han sist var hjemme? Han var
jo überegneligheden seiv . . .
John Paulsen : Bergenske originaler. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
