Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Et brusende, endeløst bifald lød gennem
salen . . . Mere end en liden fin glacéhanske
brast i denne stund og buketterne f6r som
raketter gennem luften . . . Man skreg høit,
man viftede med lommetørklæderne, enkelte af
herrerne råbte hurra.
Fru von Bernitz så op pa scenen. Der stod
en høi, slank mand, som bøiede hovedet kær
ligt, med et fortryllende smil, ned mod violinen,
som om han lyttede til endnu ufødte toner der
inde . . . Han havde brede skuldre, men mi
dien var smal, og holdningen spænstig og ele
gant. En skønnere mand havde fru von Ber
nitz ikke seet . . Her var kraften forenet med
ynde, her var en fyrstes übevidste, medfødte
høihed i blik og fremtræden . . . Hvor godt
hun forstod at seiv dronninger strakte armene
ud efter denne gudeskikkelse . . .
Hans lange hår faldt ham ned i panden mod
de varme, brune øine, idet han spillede men
netop det klædte ham så godt, syntes hun.
Han foredrog »Sæter)entens søndag«
Betaget og med hjertebanken lyttede fru von
Bernitz til disse deilige toner, der i sin simpel
hed, sin hjemlige vemod vakte tillive alle hen
des barneminder fra opholdet på landet mellem
fjeldene . . .
Fru von Bernitz sad med sin gamle selskabs
dame, frøken Tillisch, på første bænk midt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
