Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
tale var en mærkelig blanding af usans og ge
nialitet, få var der, som forstode den egentlige
mening. Herrerne smilte, damerne hørte ikke
et ord, de bare betragtede Ole Bull med be
gærlige øine, og enkelte af dem hans mest
fanatiske beundrerinder forlod itide salen og
styrtede ud mod teatrets private udgangsdør
for endnu en gang at få et glimt af kunst
neren . . .
Fru von Bernitz lod sin gamle selskabsdame
i stikken og fulgte denne eksentriske damefiok
. . . Hun, der var så korrekt opdragen, glemte
al anstand . . . Det var som om hun uvilkår
lig lystrede en høiere befaling, hun løftede
silkekjolens slæb og mere løb end gik ud af
salen.
Da hun havde ventet et par minutter ved
udgangsdøren, kom han. Man skulde nok se
ham, han var jo et hode høiere end alt folket
. . . Men hvad var der for en strålebrydning
om hans pande, hvad var der for et smil om
hans mund?. Var det seirens efterglans var
det tegnet som kunstens gud giver sine ind
viede ?
Med hatten i hånden, håret fiagrende over
panden, gled han smilende gennem rækkerne,
hilsende som en konge, der venligt modtager
sine undersåtters loyale hengivenhedsytringer . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
