Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Men var det også et dødeligt menneske var
det ikke Eros seiv, som i flammer havde åben-
baret sig for hende?
Hun vilde ingen the drikke trods frøken Til-
lischs moderlig venlige opfordring. Da selskabs
damen havde trukket sig tilbage, åbnede hun
vinduerne til haven og lod den friske luft, der
førte duften af sirener og rose med sig, trænge
ind i salen . . . For en herlig sommernat . . .
Den var så lys som sommernatten kun er det
i Norge og så stille, at hun kunde høre den
svage skvulpen af den lille bæk langt borte.
Agerriksens sang lød hele tiden. Fjorden der
ude havde en stribe af rødt som en mat efter-
glans af dagens guid . . . Hvor denne vor
jord dog var deilig! . . Og hun, som havde
været så træt af livet som en syg, der bare vil
ligge i sengen og stænge dagen og solen ude
. . . A livet var dog værd at leve! . . Hun
anede for første gang at det skjulte et dybt,
sødt mysterium, hvori hun endnu ikke var ind
viet
Næste morgen stod hun tidligt op og gik
ned i haven. Anne Stuepige så forundret på
hende; fruen pleiede jo ellers at sove lige til
kl. ii
romanlæsning Alle blege helte forsvandt
som skygger for denne livets ene, strålende
skikkelse . . . For en vidunderlig mand! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
