Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
August, markerne var slåede og det duftede
overalt af hø og markblomster . . .
Kun æresgæsten manglede.
Da trådte fru Nord ud i verandadøren og kaldte
de gæster, der opholdt sig ude i haven, ind i
salen. Med en strålende mine sagde hun:
»Han er deroppe,« hun pegte mod værelserne
ovenpå, »og han kommer snart ned. Og
han har tåget violinen med sig.«
»Bravo!« råbte flere af gæsterne. Tænk, at
han havde været så elskværdig at tåge violinen
med Det var mageløst.
»Men nu har jeg et forslag at gøre,« til
føiede værtinden. »Idet Ole Bull træder ind,
reiser vi os allesammen og synger Welhavens
digt til ham . . . Det er så usigelig deiligt!«
Hun vendte øinene mod himlen. »Natur
ligvis må en af damerne være så elskværdig at
sætte sig til pianoet og akkompagnere sangen —«
Alle fandt værtindens idé ypperlig. Men
mellem damerne opstod der en liden strid.
Ingen af dem havde mod til at spille for me
steren . . . Tilslut omringede hele selskabet
fru von Bernitz . . . Det var hendes pligt at
spille . . . Ingen var så musikalsk begavet som
hun . . . Fru von Bernitz rødmede og kom
med indvendinger; men gav tilslut efter . . .
Hun så idag ud som en ung, attenårs pige . .
I siste øieblik havde hun vraget sit kostbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
