Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
hyldest derude i verden, virkelig glæde sig over
dette enkle, huslige arrangement? Hvorfor ikke?
Han var som alle genier naiv på hjertebunden . . .
Men under det hele optrin var hans øie ikke
veget fra den slanke, hvidklædte dame ved
pianoet, hvis gyldne hår luede og flammede i
solen. Han kendte hende straks igen fra kon
certen. Og da han endnu ikke vidste hendes
navn, førte han hende straks op i katalogen
over sine talrige beundrerinder som »dåmen
med den gule rose«.
En sådan blomst bar hun jo også idag.
»Tak, mine venner, tusen tak!« sagde Ole
Bull endelig. »Jeg vilde så gerne holde en pen
liden tale men jeg kan det ikke . . . Jeg
forstår mig bedre på toner end på ord.«
Han hviskede til en tjenestepige, der stod i
nærheden: »Å, hent mig min violin, Karen,
den ligger oppe på mit værelse men vær
forsigtig, det er en ægte Guarnerius.«
Endeløs jubel.
Pigen kom med violinen, som hun bar på en
måde som om det var et spædt barn, der
skulde til dåben. Ole Bull greb den og sagde
med et lunt smil, idet han lagde instrumentet
under hagen: «Den skal tale for mig.«
Og så begyndte han at spille.
Gennem den åbne verandadør, der over
havens grønne gav udsigt til Nordåsvandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
