Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
læse i »Lelia«. George Sands glødende roman
var faldet på jorden og lå ved hendes fødder . . .
Hun var bleven så indesluttet, så tankefuld
syntes den gamle selskabsdame. Når denne
frygtsomt henvendte et par ord til hende, fik
hun siet intet svar, fruen gik nok i sine egne
drømme ... Og hendes ansigt, der før var så
alvorligt, med ét i sin træthed næsten blaseret
udtryk, bar nu hele tiden et übestemmeliga
gådefuldt smil . . . Hvad gik der dog af hende r
Hvad drømte hun om? Hvad ventede hun på?
For enhver kunde se, at hun ventede på noget. . .
Hvad toilettet angik, havde fruen altid været
vanskelig, men nu var hun værre end nogen
sinde . . . Smukke, endnu moderne kjoler blev
kasserede, nye anskaffedes . . . Der var tilslut
knap plads i garderoben til alle disse dragter
. . . Og så alle disse fine essentser og sæber!
Ingenting hvad selskabsdamen kunde opdrive i
Bergens beste butikker, var fint og godt nok
for hendes kræsne herskab ... En dag over
raskede den gamle selskabsdame hende just som
hun stod prøvende foran speilet og smykkede
sig med familiediamanterne, der nu i flere år
havde været indestængt i chatollet . . .
Men om aftenen sad fruen alene og spillede
og altid var det den samme musik af Ole
Bull . . . Den gamle selskabsdame kunde til
slut alle disse melodier udenad . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
