Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
»Behøves ikke, frue! Jo, når jeg går, er
De nok så snil at låne mig en . . . Jeg ind
bilder mig at De har mange hatte og i alle
efter salig generalkonsulen.«
Fru von Bernitz svarte ikke, men der gled
en sky over hendes hvide pande. Hun likte
ikke i dette øieblik at mindes om sin afdøde
mand.
»Hvor her er vakkert!« udbrød Ole Bull.
»Og denne udsigt!« Han keg udover fjorden
mod fjeldene ivest . . .
»Vi har de deiligste solnedgange . . . Da
får Lyderhorn derborte en ren italiensk belys
ning . . . Duftig og rødviolet. Men nu vil
jeg få lov at vise Dem omkring på min eien
dom.«
Ole Bull bød hende armen . . . Leende og
passiarende gik de nedover veien. Hun morede
sig over at han fremdeles gik uden hat . . .
Hvor det lignede ham! Så viste hun ham
hver krog i haven, drivhuset, den såkaldte park
med de gamle, hvidmalede gudinder . . Ole
Bull dunkede respektstridigt en næseløs Diana
på maven. Fruen smilte og tænkte: »Han er
jo som et barn men slig er alle de rigtige
kunstnere . . . Slig var også Thorvaldsen.«
Hun havde mødt den berømte billedhugger
under sit første ophold i København.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
