- Project Runeberg -  Bergenske originaler /
123

(1904) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
»0g Romeo er gammel,« sagde Ole Bull
med et forceret suk.
Hun lo høit.
»De, der kan springe som en ged ned over
alle fjeldstup! Ole Bull, De blir aldrig
gammel —«
Hendes store, blå øine hang som fortryllede
ved ham, som han stod der midt i den døende
høstnatur som et uforgængeligt billed på ung
domsskønhed og ungdomskraft . . .
»Tak for komplimenten! De løfter mig
med ét op mod gudernes skare for kun de
kan hverken ældes eller dø . . .«
Ja, sammenligningen er rigtig, han er en gud
og intet dødeligt menneske, tænkte hun.
Ole Bull vilde ikke spise frokost med hende.
Han havde ikke tid, han måtte straks tilbage
til byen, hvor en fremmed virtuos ventede ham
i hotellet. Derimod lovte han snart at gentage
sit besøg.
»Jeg elsker Deres navn,« sagde han ved af
skeden, efter at den gamle selskabsdame havde
forsynet ham med en lys stråhat efter general
konsulen. »Julie! Det drager et helt stjerne
slæb efter sig af romantiske fantasier og erin
dringer . . . Herefter vil jeg få lov at sløife
generalkonsulinden og simpelthen kalde Dem
fru Julie. Har De noget derimod ?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:49:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bergenorig/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free