Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Man kunde græde og le på engang . . . Alle
var betagne, værtinden ikke mindst.
Da Ole Bull efter endt spil løftede sit cham
pagneglas mod hendes, slog det ham, hvor hun
lignede det gamle portræt af grandmama, han
havde seet oppe i galleriet. Det var de samme
fine, skønne træk, den samme høie frisure, den
samme gule silke og det samme kokette,
bedårende smil ...
Men i den mørke, høstlige have var der for
længst i alle gange og alléer tændt orientalske
lamper, hvis stærke, brogede farver gav det
grønne løv en næsten dagklar glans . . . Og i
denne grelle belysning så de hvide, næseløse
gudinder ud som gamle troldkærringer, der var
kommet lige ud af fjeldhougen deroppe . . .
Et musikkorps fra byen var placeret i et af
de gammeldagse lysthuse . . . Den skingrende
hornmusik lød som en fanfare ud i den stille
Septembernat og gav ekko fra fjeldene rundt
omkring. Unge piger, klædte i nationaldragter,
vartede op gæsterne . . . Fru von Bernitz
vidste at denne idé med nationaldragterne vilde
behage Ole Bull.
Efter bordet gik fru von Bernitz med gæsterne
ned i haven . . Men snart forlod hun übe
mærket selskabet. Ved Ole Bulls arm gik hun
alene gennem de fjernere, mørke alléer, der nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
