Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
uren . . . Hvordan gik det til at hun og Ole
Bull omsider havnede i det græske tempel, der
lå så forladt og ensomt, ligesom svøbt ind i
fjeldets mørke skygge . . . Hun vidste det
ikke seiv . . . Men her i templet fik i den
tause, skønne Septembernat en gammel, græsk
mythe liv påny . . . Guden nedlod sig igen
til at elske en dødelig kvinde ... Og hist
oppe under tåget så Amor smilende til, skønt
han havde et bind for øinene . . .
* :•:
:!:
Men fra denne festaften af blev Ole Bull en
stadig gæst på landstedet ude i Sandviken.
Han kom der tidligt og sent, til middag og til
aften og undertiden, når veiret var stygt,
overnattede han der. Veien til byen var jo
lang og der var gæsteværelser nok i den store,
gamle bygning . . .
Folk begyndte at snakke om dem men
sladderen nåede ikke deres øren . . . De levede
som i en fortryllet kreds for sig seiv . . . De
musicerede sammen, læste de nye bøger sam
men, og når veiret tillod det, foretog de lange
ture op igennem fjeldstierne. Landeveien, der
førte til byen, undgik de.
Fru von Bernitz modtog ikke besøg mere.
Hun reiste mure mellem sig og verden .. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
