Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru von Bernitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Men seiv den skønneste dag har sin solned
gang . . . Alt blir farveløst og koldt og skyg
gerne breder sig udover . . . Det måtte også
fru von Bernitz erfare den triste Aprilkvæld, da
hun stod alene ved det åbne vindue i havesalen
og så dampskibet, der førte Ole Bull bort, for
svinde der ude ved søndre Kvarven . . . Hun
græd ikke, bleg og übevægelig stod hun, med
den høire hand krampagtig trykket fast om
vinduesstolpen.
Han drog igen ud i den glimrende verden,
hvorfra han var kommet som et lysbud, han
drog ud for at flette friske blade i sin laurbær
krans, for at hyldes af mænd og elskes af
kvinder men hun, stakker, sad ensom til
bage på den store, ensomme gard i fjeldets
skygge, alene med sine minder og sit savn . . .
I sit hjertes inderste bød hun den korte soldag
et rørt og taknemmeligt farvel, idet hun resig
neret forberedte sig på natten den lange,
sorgfulde nat . . .
* :•:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
