Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Hun vilde ikke høre på ham. Fortid vidste
hun, at han ikke kunde forsvare sig.
»Jeg vil gøre dig min kompliment. Du ser
skarpt. Du har fundet ud adskillige af mine
svage sider, for det er sandt, jeg er nei,
jeg var en smule koket, en smule lunefuld.«
Hun lagde til med en blød overgang, som greb
ham. »Men hvorfor samtidig være blind for
de fortrin, som jeg eier ved siden af feilene?
Du søger ikke upartisk at forklare min
karakter, du træder op som min anklager, min
dommer, og kaster sten på mig.«
Han vilde påny protestere, man hun tillod
ham det ikke. En utålmodig håndbevægelse
afskar ham ordet. Efterhånden som hun talte
og talte sig varm, blev han mere og mere
nervøs, han kunde ikke holde sig i ro, men
flyttede fødderne og pillede uafbrudt på sin
uhrkede . . .
Samvittigheden, som han havde dysset isøvn
ved sofismernes vuggesange, begyndte nu at
vågne
»Du har tegnet mig af som en hjerteløs
flane, der flagrer fra den ene selskabssal til den
anden, aldrig træt af tomme fornøielser, af
kurtisens vammelhed . . . Jeg smigrer mig imid
lertid med at være bedre end dit vrængebilled
af mig. Jeg er f. eks. en god datter, det kan
du ikke nægte, og jeg har sans for det huslige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
