Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Erling Alster ... Da han blev borte af sig
seiv, inviterte Mathildes moder ham heller ikke
mere begge parter var stolte og sårede
og så kom det til et slags brudd mellem dem . . .
I de dage skrev han på bogen , . . Hvordan
gik det så til, at Mathildes billed sneg sig ind
og ødelagde bogens oprindelige plan, for hun
var ikke med i den fra først af . . . Hele hans
sind var fuldt af hende i de dage, han minde
des hende hver stund i døgnet, i længsel, i
harme, i et dunkelt’ønske, som han ikke var
sig bevidst, om at straffe hende for hendes lige
gyldighed . . .
Og nu fandt han en bitter nydelse i at van
sire hendes rene, dejlige træk, han overdrev
hendes små svagheder og lagde skygger ind
der, hvor der siet ingen fandtes . . .
Hun skulde partout reduceres til at være
ham og hans kærlighed uværdig . . .
Når han så havde »skrevet sig fri« det
vil sige i digtningen fundet udløb for sin indre
lidelse - så var han »færdig med den historie«,
mente han.
Aldrig havde han tænkt det kunde han
give sit æresord på og endnu mindre glædet
sig ved en sådan tanke, at hun skulde blive
genkendt som hans model, og lide under publi
kums indiskretion og sladder ... Dertil var
han en for sky, fornem natur, uvilkaarlig gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
