Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
»Men glemme kan jeg ikke aldrig i
verden! Dertil har du såret mig for dybt, dertil
har jeg tabt for meget —«
»Tabt!« hviskede han tilintetgjort. »Hvad
har du da tabt?«
»Det, som det ikke står i din magt at give
mig tilbage . . . Jeg har tabt troen på dig, den
store, uendelige tillid, som jeg engang nærte
til dig . . . Jeg var så tryg hos dig, så usigelig
tryg . . . Ingen fare kunde nå mig, var du ved
min side . . . Du stod for mig som en ridders
mand, der kunde forsvare mig mod den hele
verden —« hendes stemme knak over som i
grad »og så blev du, netop du, forræderen.
Du blev min værste angriber, min bitreste
fiende —«
Han åbnede munden, men intet ord kom
over hans tørre læber . . . Det var som om
de sad fast i halsen . . . Flere gange strøg
han hånden over den svedende pande, mens
hans øie hang hjælpeløst og redningssøgende
ved mønsteret i tapetet . . . Hvad forestillede
det dog? Var det et dyr eller et menneske
ansigt ?
Bare han nu kunde fmde det rette ord? Thi
han følte, at denne stund vilde bestemme over
hans skæbne . . . Alt afhang af hans veltalen
hed nu, hans evne til at overbevise eller røre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
