Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Modellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
sagde farvel til den deilige drøm, der vilde be
snære hende . . .
»Nei, nei, frist mig ikke, Halfdan! Gå!
Det er alligevel umuligt umuligt.«
Og hun tilføjede i vemod: »Engang lå tyk
ken os så nær, men da forstod vi ikke at
gribe den og nu, ak nu er det for sent!«
Trods det afgørende i ordenes form, var der
en nølen, en uvished i klangen af stemmen, i
hele hendes holdning, som fik Halfdans døende
håb til at flamme op påny . . .
Med blid magt, inden hun kunde værge sig,
greb han begge hendes hænder.
»Nei, det er ikke for sent, elskede, når blot
du vil . . . Alt afhænger af dig . . . Å, tag
dine strenge ord tilbage! . .’. Du mener ikke
med dem, det ser jeg, du lægger vold på din
bedre natur, du kæmper som en afsindig mod
dig seiv, mod din virkelige følelse, din tilbøielig
hed for mig . . . »Siger du ja?« spurte han
åndeløs. »Et lidet ord af dig og endnu iaften,
her på ballet, deklarerer vi forlovelsen . . . Hør
musiken, hvor den kalder på os! . . . Det er
for os to, man spiller derinde i salen, det er
for os al denne jubel, alle disse glade ansigter
Det er vor forsoningsfest, som feires . . .«
Det havde imidlertid lykkedes Mathilde at
rive sig blidt løs . . .
»Drømme,« hviskede hun, »drømme —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
