Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 94 IO —
Sangforeninger og høres meget almindeligt den Dag i
Dag. Ved den skete Udtrædelse formindskedes nu vel
Antallet af Sangere; men de Tilbageblevne sluttede sig
saa meget tættere om deres afholdte Dirigent. Naar
Foreningen aarlig fejrede sin Stiftelsesfest, havde den
altid en særlig Hilsen i Digt og Sang til „ Haandværkerens
Ven og Folkesangens ædle Dyrker," „en Krans af frie
Hænder bunden, som Du for Kasteaand helt fri."
Er-kjendtligheden fik et synligt Udtryk, da man i 1846 lod
hans Portrait tegne og lithografere af Em. Bærentzen
(under Billedet staar som Motto: „Jeg gik mig ud en
Sommerdag at høre Fuglesang, som Hjertet monne
røre"), i hvilken Anledning man sang:
„Med lyse Karver staar
Hans Billed i vort Hjerte,
Og aldrig det forgaar.
Dog Verden skal ham ogsaa se:
Af Kunstens Haand fremtryllet
Modtag vor Gave da".
Hvornaar Berggreen fratraadte Dirigentposten vides
ikke; i hvert Fald ledede han Foreningen endnu i 1853.
Hans mangfoldige andre Arbejder hindrede ham da i at
offre saa megen Tid paa denne Sag; det var nu heller
ikke længere nødvendigt at gjøre det; Banen var brudt,
Sporet angivet, Sangforeninger fremmylrede som Blomster
i Enge, og til at lede dem fattedes der ikke dygtige
Musikere med Interesse for Opgaven. Naar der under
denne Mangfoldighed af Sangforeninger i vore Dage er
følt Trang til Centralisation, for at de ved given
Lejlighed kunne virke som Enhed, er det ret interessant
at se, at den samme Trang har været oppe allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
