Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Exempel blandt mange skal her blot anfores Nr. 38
i de norske Folkesange, hvor Bassen gjennem alle
Sangens 16 Takter haardnakket bliver ved sit f.
Sammenlignes nu hermed en eller anden moderne Bearbejdelse
af samme Sang, der bevæger sig gjennem alle
tænkelige Modulationer, saa ville Mange falde ned og tilbede
denne harmoniske „Kunst". Men tænk da paa, hvem
det er, der synger denne Sang, og hvor den synges,
tænk paa Hardangerfelen eller Langelegen, og der kan
ikke længere tvivles om, hvem der har givet os
Folkemusik, og hvem der kun har benyttet Folkemelodien
som Anledning til at vise harmonisk „Erudition". I
dette Tilfælde som i mangfoldige andre er det det
nationale Instrument, der bestemmer Harmoniseringen
og paanoder den sin charakteristiske Ensformighed. En
Analogi hermed danne de tydske Alpemelodier, der
næsten udelukkende hvile paa den toniske og
Dominant-Accorden; kun en enkelt Gang gjør Underdominanten
sig gjældende; meget sjælden moduleres til en anden
Toneart. „Som de med den anslaaede Streng af sig
selv klingende Toner ere Alpemelodierne den naturlige
Gjenklang af et af Livsglæde bevæget Indre; som de
medklingende Toner ere et fysisk Naturphænomen,
ere disse Melodier et psykisk" ’). Men mangen Gang —
og dette gjælder navnlig de nordiske Sange — er
Harmoniseringen rig, afvexlende, fyldig uden nogensinde at være
overlæsset; Berggreen deler overhovedet ikke Nutidens
Beundring for „hele Haandfulde af Accorder". saa let
opdyngede, men saa lidt sigende. De Virkninger, han
’) Se Anm. til de tvdske Folkemelodier Nr. 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
