Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—* 139 —
ske nok noget „følsom," dog i mangfoldige Menigheder
hyppigt sungen til megen Opbyggelse.
L)et nye Psalmeværks Anvendelse til gudstjenstlig
Brug stødte paa mange og store Hindringer, der først
og fremmest udgik fra helt eller halvt umusikalske
Kirkesangere og Organister, navnlig paa Landet
og i de mindre Kjøbstæder. I et Brev af 23de Dec.
1Ö57 takker Biskop Laub Berggreen for den dejlige
Julehilsen, han har sendt ham og tilføjer: „De veed allerede,
hvor meget jeg sympathiserer med Dem og Deres Sange,
saa det er intet Nyt, naar jeg siger, at jeg tinder denne
saa sand ug simpel-yndig, at jeg ret kunde ønske, at
den Viborgske Menighed maatte faa den at hore i disse
Helligdage. Der hørte jo ikke meget til, og endda er
det mere, end jeg tor byde vor Organist ’l". Det har nu
vist aldrig været synderlig bev endt i den lutherske Kirke,
hverken med Menighedens eller dens Lederes Sang. der
allerede af Luther beæres med Navnet „Eselgeschrei".
Naar man nutildags i høje Toner roser
Reformationstidens og det nærmest følgende Aarhundredes
Menighedssang, forvexler man sikkert denne med Chorsangen,
det vil sige flerstemmig Kirkesang, udført af et
musikalsk dannet Chor. saaledes som man efter den katholske
Kirkes Exempel havde optaget den. For denne (.’horsang
har der indtil den seneste Tid her hjemme kun været
Den her omtalte Melodi hnr vistnok *JMet den live til .Kl Barn
er Fodl i Bethlehem".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
