Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 173 -
mangfoldige af Berggreens egne Melodier ville tone
gjennem fjerne Tiders Menigheder. Sit eget Haab har
den fromme Sanger udtalt i de Linjer, hvormed han
slutter sit Manuskript:
.Naar jeg efter fuldendt Strid
har vundet Evighedens Palmer,
da jeg for Din Throne skal
lovsynge Dig med liedre Psalmer.*
De musikalske Principper, der vare de ledende for
Berggreen som Componist og Samler, og som han i
Egenskab af Dirigent førte ud i Livet, har han tillige
som Skribent sögt at hævde og bringe til almindelig
Anerkjendelse ved at øve en Kritik, der snart mere
positivt fremsætter de i Kunstens Væsen grundede Regler
og paa viser, hvorledes de i visse Kunstværker ere
fulgte, snart mere negativt og polemisk vender sig mod
Frembringelser, der fornægte disse Regler, blotter deres
Mangler og tilbageviser dem som de, der uden Kald
ville trænge sig frem paa Kunstens Enemærker. Denne
kritiske Virksomhed — altid frygtløs, stundom, naar han
var udæsket meget skarp, af Indhold vægtig, lidt tynget
af et stort Bevismateriale, i Form vittig, til Tider bidende
— der vedligeholdtes gjennem største Delen af hans
Liv, gjorde ham frygtet som Polemiker, skaffede ham
mange Fjender og forøgede de Tryk, hvorunder han
led, med en mismodig Følelse af at være miskjendt
som Menneske; men den bundede saa dybt i hans
Sandhedskærlighed og Retfærdighedsfølelse, at det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
