- Project Runeberg -  Andreas Peter Berggreen. Et Mindeskrift /
200

(1895) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 200 -

vilde dette, fordi han mente derved som Sanginspektør
at komme i et skjævt Forhold, bad ham at føre Tilsyn
med Musikundervisningen. Han saae i denne Opfordring
fra et Institut, der lededes i udpræget Grundtvigsk
Aand, et Vidnesbyrd om, at hans modstridende
Anskuelser dog ogsaa kunde forstaaes og agtes af
Grundtvigianere. I Paaskjønnelse heraf lovede han engang
imellem at holde et Foredrag for Eleverne om Kirke- og
Folkesang, Harmonilære o. s. v. 1 det Brev til Biskop
Laub, hvori dette fortælles, tilføjer han: „Hvad der
ogsaa gjør mig dette Forhold interessant, har De, kjære
Biskop Laub, vel allerede tænkt Dem selv, det nemlig,
at jeg jo paa den Maade træder i den gamle
Musiklærers ’) Fodspor paa Blaagaard Seminarium. Det er
dog et underligt Træf!"

Rejserne gav Anledning til at forny Bekjendtskabet
med mangen Ungdomsven fra Skole- og Studenteraar,
blandt disse med Biskop Brammer og Rector Olsen, og
til at stifte nye med interessante og indflydelsesrige
Mænd, blandt hvilke Biskop Laub fremfor Alle maa
nævnes. Denne ædle og elskelige Personlighed, der i
saa høj Grad ejede den Gave at vinde Mennesker,
udøvede, en særegen Tiltrækning paa Berggreen, og
Forholdet mellem disse to Mænd udviklede sig snart til et
Venskab, der voxede med hvert Aar, næret ved fælles
Sympathier, ved Laubs levende Sans for den Kunst,
Berggreen havde viet sit Liv, og ved den Kjærlighed,
hvori de mødtes til Laubs Bedstefader, H. O. C. Zinck.
Af dette Venskab udsprang der en livlig Brevvexling,

’ ) 11. O. C. Zinck var fra 1791 til 1811 Musiklærer ved Blaagaard
Seminarium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:49:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berggreen/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free