- Project Runeberg -  Andreas Peter Berggreen. Et Mindeskrift /
217

(1895) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 217 -

Meget ærede Hr. Berggreen!

Først nu, da jeg har fuldendt min
Psalmebogs-revision, tager jeg fat pau Besvarelsen af de Breve, der
under dette, vistnok kjære og i mange Maader
interessante, men dog tillige højst trættende Arbejde ere komne
mig til Hænde fra Psalmesagens Venner, og blandt dem
er De en af de første, jeg skal betale min Brevgjæld til.
De er ikke alene en Ven af Psalmesagen, men en af de
virksomste Medarbejdere til dens Fremme. Deres
musikalske Psalmeværk er af betydende og vistnok blivende
Værd og finder megen Paaskjønnelse. 1 mit sidste Brev
til Dem derom omtalte jeg et Par Melodier, som havde
tiltalt mig, som Deres. Siden erfarede jeg, de vare af
en anden Componist; men dengang havde jeg endnu
ikke hort den Melodi, jeg nu især vil takke Dem for,
den til Psalmen: „Jesus græder — Verden leer". Den
fremkalder ved de stille, dybt vefnodige, men varslende
Toner en Stemning, der aldeles svarer til den, hvori den
lille Psalme er digtet, og som den netop vilde fremkalde.
Dertil har De nu hjulpet den. Musikken har baade paa
min Kone og mig gjort et dybt Indtryk.

Tak for den tilsendte smukke Melodi til den
Brorsonske Psalme „Der skal ties", som jeg nu derfor
ogsaa har optaget i Conventets Psalmebog, ligesom Nr. 474
„Jeg er rede" nu er tilbagefort til det oprindelige Metrum.
Det er ogsaa en smuk Melodi, De ønskede en ny Text
af mig til, som De da formodentlig ønskede optaget i
Psalmebogen, men jeg har af let begribelige Grunde
ikke villet optage andre eller tiere af mine egne Psalmer
end de, der allerede vare optagne. Jeg bevarer imidlertid
Melodien og vil mulig en anden Gang kunne benvtte den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:49:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berggreen/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free