- Project Runeberg -  Andreas Peter Berggreen. Et Mindeskrift /
220

(1895) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 220 —

som jeg saa meget har længtes efter engang at se. Det
Første, der træder En i Møde ved Betragtningen af hans
Personlighed er en høj, ædel Simpelhed i hans hele
Væsen. Skjønt 70 Aar seer hans Legeme ud til at
kunne trodse mange Aar endnu. Han er meget rank,
saa rolig i sine Bevægelser, som jeg rigtignok altid har
forestillet mig. Hvorledes var det muligt at tænke sig
ham anderledes! Hans Ansigt straalende af Venlighed,
en forunderlig Barnlighed udtaler sig i hele hans Væsen-’.

I sine unge Dage deltog Berggreen med Lyst og
Iver i Concertlivet og kom derved i personligt
Bekjendtskab med de fleste Componister og udøvende Musikere;
men senere drog han sig stærkt tilbage fra det
offentlige Musikliv. Informationer optoge hans Dag,
omfattende Arbejder hans Aftener: Mangel paa Tid kunde da
i og for sig være Grund nok, var dog ikke den eneste.
Han delte ikke til enhver Tid den herskende Smag,
kunde daarligt finde sig i den Dyrkelse, der tidt ydedes
nys opdagede Stjerner, som skulde nu alt Lys komme
fra dem l); det syntes ham, at Weyse kun altfor snart
var bleven glemt eller dog reduceret til „at have
com-poneret nogle smukke Romancer". Nogen personlig
Misfornøjelse over paa dette Omraade selv at være
ignoreret kan vel ogsaa have havt sin Del i hans
tilbagetrukne Stilling. Ikke at hans Sind var bittert imod
Personer, eller at han ikke skulde unde de store Navne
den Berømmelse, de vandt; dertil elskede han Kunsten

’) Wagner blev ham stedse et .Modsigelsens Tegn. Da man engang
spurgte ham, om han havde hort „Mestersangerne", lod Svaret:
„Nej’ jeg har baade Kone og Bom."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 22:01:05 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/berggreen/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free