- Project Runeberg -  Andreas Peter Berggreen. Et Mindeskrift /
238

(1895) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 238 -

„Den er god, naar den er gjort;

Men den la’er sig ikke gjöre."

Og heri maa han beholde Ret; ingen Teknik kan
„gjøre" den. Men det Øre, der længe henrykt lyttede
til Klangen fra det Fjerne, og den Sjæl, der lod sig
drage ind i de Løndomme, hvor Toneklangen fødtes,
kan derfra vende tilbage fyldt med Sange, der ligne de
oprindelige som en Draabe Vand den anden. Den Gave
tik Berggreen for sin trofaste Dvælen ved Folkesangens
Kilde: at synge en ny Sang, som dog var den gamle.
Disse ti Melodier ere den fuldmodne Frugt af hans
Aandsarbejde; de ere tillige en Forjættelse om, at det
gamle Folkesangstræ, plejet med Kjærlighed, fremdeles
vil kunne bære nye Frugter til Næring for Folkeaanden’).

Det lakker nu mod Enden af den gamle Sangers
Liv, og Tanken om at opbevare for Efterslægten, hvad
der i de mange Aar blev givet ham at synge, maa
naturligt paatrænge sig ham. Han udgiver da sine
samlede ..Compositioner for Sang og Klaver"
(3 Bd. 1872—74), der i mange Maader er at betragte
som hans egen Levnedsbeskrivelse. Ved Oversendelsen
af de to første Hefter skriver han herom til Laub:

Kjøbenhavn d. 18de April 1872.

Højagtede, inderlig kjære Ven!

Hermed sender jeg Dem et Stykke af min Auto-

J) Interessante Exempler herpaa, hentede fra vor nyeste Digtekunst,
findes i Edvard BlaumQllers „Agnete og Hav manden". Hvad der
giver dette Digt dets storste Ynde er vistnok den foranderlige
Gjenklang af Folkevisens Sprog og Tone, som hyppigt moder os.
herligst maaske i Slutningsdigtet „Dagen hun er aldrig saa lang".
Ogsaa her gjælder det, at Ingen vil kunne skjelne mellem det
Nye og det Gamle: det er Draaber af sømme Væld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 22:01:05 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/berggreen/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free