Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden. Disse to Dele, der hver dannede forskellige
Lovomraader, lige som ogsaa Norge dannede et, havde
forskelligt Administrationssprog, forskellig Mønt, ja
endog forskellig Told, idet en Toldgrænse gik tværs
over Jylland ved Kongeaaen. Da Norge, det egentlige
Kongerige Danmark og de paa tysk regerede
Landsdele omtrent havde lige mange Indbyggere, det
egentlige Kongerige lidt flere end Norge, Hertugdømmerne
færre, blev Monarkiets Organisation ordnet i tre Dele,
hvis administrative Spidser vare samlede om Kongen
i Kjøbenhavn. I de kongelige Kollegier og Direktioner
var der i Almindelighed en vis Ligestillethed af de tre
Dele at iagttage, idet norske, danske og tyske
Kontorer stod jævnsides under den kongelige Bestyrelse
for de Brancher, der vare Kontorernes Arbejdsfelt. Men
Fremmede, som paa Forhaand gik ud fra, at Regeringen
var dansk, bemærkede selvfølgelig ikke dette. For dem
tog det sig ud, som om det egentlige Kongerige var
Hovedriget og Norge og de tysk regerede Landsdele
Bilande, og betragtet saaledes, syntes Norge særlig
forurettet derved, at Slesvig og Holsten havde deres
eget Universitet, eget Mønt- og Bankvæsen, egen højere
Retsinstans, medens Norge ikke havde nogen af disse
Dele.
I det attende Aarhundrede foraarsagede denne
Ordning ogsaa nogen Misnøje i Norge. Man agiterede for
egen Bank og eget Universitet og klagede i det hele
over den altfor stærke Koncentration til Kjøbenhavn.
Denne blev nemlig større og større, jo længere man
kom frem i Aarhundredet. Norge berøvedes sin
Statholder, sin Kansler og alle højere særlige Myndigheder.
Der var til sidst ikke højere Embedsmænd i Norge
end Stiftamtmænd og Generaler, som for det meste
ikke engang var „kommanderende”. Enevoldsmagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
