- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
19

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kurfyrstendømmet Brunsvig-Lyneburg udgjorde en Del,
men ogsaa i Norden og hos Czar Alexander, der
betragtede Nordtyskland, som hørende til Ruslands
Interessesfære. Czaren anmodede Kabinetterne i Stockholm,
Kjøbenhavn og Berlin om at ruste og standse de
Franske, i hvert Fald at hindre deres Udbredelse over
Elben. De efterkom alle Opfordringen og samlede
Tropper, Sverig i Svensk Pommern og Rügen, der var
den Besiddelse, som var Anledningen til, at Rusland
henvendte sig til det.

Kronprins Frederik, som samlede et Korps ved
Rendsborg, benyttede Lejligheden til at udstrække den
i 1801 begyndte nationale Omdannelse af Hæren i det
egentlige Danmark ud over Slesvig og Holsten. Der
kunde endnu ikke tages, fat paa denne Opgave i sin
Helhed; den opsattes i nogle Aar. Men han begyndte
med de staaende Kadrers Nationalisering og
Indlemmelse i en dansk Enhedshær. De militære Afdelinger
fik derved det Tjenestesprog, som Befolkningen havde
i de Landstrækninger, hvorfra de rekrutteredes. De
fleste slesvigske Troppeafdelinger bleve derved til
danske. De fra Sydslesvig og Holsten rekrutterede
Troppeafdelinger skulde ved reglementsmæssige
Evolutioner benytte de danske Kommandoord.

Som Kronprinsen begav sig til Rendsborg, rejste Kong
Gustav til Svensk Pommern. Men det var dog ikke
for at blive der; thi han rejste med sin Dronning til
Baden, hvor han i sin Svigerfaders Land satte sig i
Forbindelse med den franske Emigrations mest bekendte
Høvdinge for at optage sin Faders tidligere Mission
som Legitimitetens og Bourbonemes Beskytter.
Derimod tog Preussens Hær krigsrustet Stilling mod
Hannover. Dets Konge tilbød sig at besætte Landet som
Depot indtil Freden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free