- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
25

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at blive lænket til den virkelige Verden for at lære
Pligter og Ansvar at kende.

Om Bernadottes Drømmeliv som Dreng og senere
(han ophørte vel ingen Sinde helt at være noget af en
Drømmer) er der skrevet en Del, og det er ikke uden
Interesse at lytte efter, hvad der herom er sagt.

Vi kende jo lidt til Napoleons Ungdomsdrømme,
vide, at de havde orientalsk og krigersk Farve, og at
Felttoget til Ægypten til Dels kan siges at være blevet
en Følge af dem. Bernadottes var af en anden Natur
og gik i anden Betning, det krigerske og romantiske
spillede ingen fremherskende Rolle i dem. Hans Hu
stod til at regere, organisere og ordne. Naar man vil
drage Konsekvenser af nogle Ord, som Bernadotte i en
senere Alder, vel halvt i Spøg, lod falde om, at han i
alt Fald havde haft den Fordel af sine
Ungdomsdrømme, at han aldrig var kommen ind i en højere
eller ny Stilling, uden at han straks var hjemmevant
i den, maa hans Drømme have været noget i Slægt med
Undersøgelse af de Vilkaar og Pligter, som fulgte med
tænkte Stillinger. Almindeligst var han dog, som han
ogsaa selv har sagt, i Tankerne Konge, beskæftiget
med at styre sit Rige.

Da han blev Underofficer, var det næppe de militære
Smaapligter, Stillingen affødte, som beskæftigede hans
Tanke mest. Hans Hu stod til at komme ud til de
fjerne Egne. Han var jo vis paa at komme til
Oplevelser og maaske til sin Lykke, naar han blot gav
sig Tid og ventede. Sine Pligter opfyldte han med
klog Opmærksomhed, om end det militære Liv ikke
tiltalte ham, i det mindste ikke i de fem første Aar,
og han hørte til dem, der ikke gik mange Skridt mere,
end der var befalet. Han blev først rigtig sig selv,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free