- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
52

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Til det danske Hovedkvarter i Kiel stillede
Bernadotte sig venskabeligt, skønt han havde nogen Møje
med at forsone sig med det danske Hær- og
Regeringsvæsen efter det Indtryk, han havde faaet deraf. Det,
han mest beklagede sig over, var, at han ikke frit og
uhindret kunde købe og handle i Holsten, som han
vilde, men at der i Hertugdømmet snarere var
Krigs- end Fredstilstand. Den danske Magtudfoldning i
Holsten var ham overhovedet imod. Han forklarede
Kronprinsens Afsending til ham, at en eneste Skildvagt
ved Grænsen havde været nok. I saa Fald vidste de
Franske, hvor Grænsen var, og vilde respektere den.
Vilde Danmark afholde de Franske med Magt, behøvede
Kronprinsen 150,000 Mand. Han raadede Kronprinsen
til at drage Tropperne bort fra Holsten. Opstillingen
kunde forsvares saa længe, de allierede Tropper færdedes
ved Elben, men nu, da Frankrig var Herre over hele
Nordtyskland, og Mortiers Korps var i Færd med at
besætte Hamburg og Lybæk, maatte det danske Korps
bort fra Holsten; Frankrig maatte ellers betragte det
som opstillet mod sig.

Dette Raad tog Kronprinsen til Indtægt. Samme
Dag, Bernadotte rejste til Berlin, hvorfra Vejen gik
videre over Eylau og Friedland ad Tilsit til, befalede
Kronprinsen Hærens Tilbagegang over Ejderen med
Undtagelse af de holstenske Afdelinger, Avantgarden
og saa de Tropper, der dækkede Hovedkvarteret ved
Stillinger helt ned til Pløn, hvor Prins Christian
Frederik levede med sin nylig fra Meklenburg hentede
Brud (Frederik VII’s Moder). Tilbagetoget over Ejderen
skete i de samme Dage, da Mortier besatte Hamburg
og Lybæk og dernæst med Hovedmassen af sine
Tropper drog videre mod Øst hen imod Svensk Pommern.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free