- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
62

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Sjælland, eftersom han troede, at det var
Englands Hensigt ligesom i 1801 at tvinge Danmark til
ikke at lukke sine Havne for Englænderne. Christian
Bernstorff, som blev tilbage i Kiel, gik ikke Jackson
paa Klingen for at lære hans Forslag at kende, troede,
han vandt Tid ved at være uvidende derom, og trøstede
sig, da Jackson rejste efter Kronprinsen, med, at
Forhandlingerne nu vare henlagte til Kjøbenhavn, der
var deres rette Sted. Men paa samme Tid meddelte
han fremmede Kabinetter og Bernadotte, hvad der var
foregaaet, hvorved under disse Forhold et
tilfredsstillende Udbytte af en Forhandling i Kjøbenhavn egentlig
paa Forhaand var forebygget.

En saadan fandt nu heller ikke Sted i Kjøbenhavn,
eftersom Kronprinsen ikke der oppebiede Jacksons
Ankomst, og denne var den eneste, der havde
Bemyndigelse til at stille Forslaget. Ved sin Ankomst til
Sjælland saa Kronprinsen, at de engelske
Angrebsmidler havde et større Omfang end i 1801, og at
Sjælland helt rundt var omgivet af engelske Krigsskibe,
hvis Kreds var ved at lukke sig i Store Bælt. Han
mente, at han under de Forhold hurtigst muligt maatte
se at komme bort igen for ikke at skilles fra de
Tropper, som i Krigstid skulde undsætte Kjøbenhavn.
Han overgav derfor Befalingen paa Øen til Peymann
i det nordlige og Castenskjold i det sydlige, gik til
Værks med at indkalde de Tropper, der skulde gives
disse Førere, og satte samtidigt hele Ordningen fra
1801 i Scene igen, den, som han var den eneste, der
havde Overblik over. Paa samme Tid gav han
Regering, Statsraad, Kollegier og alt, hvad der hørte til
den øverste Styrelse, der ikke maatte spærres inde i
en Fæstning, Befaling til at forlade Sjælland.

Der blev ikke Tid til Statsraadsforhandlinger den
korte Dag, Kronprinsen opholdt sig i Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free