- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
64

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

engelske Magtudfoldelse kun havde haft det Maal at
røve paa en venskabelig, fredelig Ø den Flaade, som
laa der. Derfor rettedes der ingen Bebrejdelser mod
Kronprins Frederik eller Udenrigsministeren, hverken
fra Regering eller Befolkning eller Udlandet.
Kronprinsens Optræden rostes overalt som energisk. Czaren
tog af Englands Adfærd Anledning til at opgive den
i Tilsit besluttede Mægling og straks erklære England
Krig. I Norge og i Danmark viste Indignationen over
Englands Røverfærd sig i den Aand, hvormed alle,
høje og lave, underordnede sig de Opraab og
Befalinger, som udgik fra Slottet i Kiel.

Thi nu maatte jo ogsaa Norge og det danske
Fastland med Holsten sættes paa Krigsfod. Ordningen fra
1801 maatte træde i Kraft igen ogsaa i disse Dele af
Monarkiet og Folket træde under Vaaben. Prins
Christian August i Norge udstedte i den Anledning en
Proklamation og blev med det samme gjort til Præses
i den nu nødvendige Regeringskommission, hvis
endelige Sammensætning blev følgende Mænd foruden
Prinsen: Stiftamtmand G. Moltke, Amtmand,
Kammerherre M. Rosenkrantz og Justitiarius i Aggershus
Overret Enevold Falsen. Foruden Krigsfærden i Land
ved alle Kyster kaldte Kronprinsen Kapere til
Virksomhed paa Havet. Han tog Kaperlovgivningen op
til Behandling, men indbød alle, som havde Lyst til
at forulempe de engelske Skibe, til straks at begynde
deres Daad. Ved alle Kyster kom der nu Liv og
Virksomhed, og Aanden blev den samme som i 1801.

Den, der mest af alle blev alarmeret ved
Krigserklæringen i Kiel, var Bernadotte, som jo netop havde
modtaget Kejserens Meddelelse om, hvad der skulde
gøres, hvis Danmark ikke vilde erklære England Krig.
Han vidste, at Englænderne vilde alliere sig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free