- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
104

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde op ad Norge til i Stedet for til Finland. Selv
i det Parti, der levede i Ideen om Norges Tilslutning
til Sverig — selv i dette Parti, hvis Hovedmand var
Baron B. B. Platen, skønt han kun støbte Kuglerne,
ikke selv skød dem ud, delte de fleste den
almindelige Mening. Nogle mente, at Norge slet ikke burde
bekriges, men overtales ved fredelige Midler til
Opstand og frivillig Forening med Sverig. Selv de,
som mente, at en Erobring af Norge kunde være en
god Begyndelse, fandt dog Tidspunktet uheldigt, ogsaa
af den Grund, at Spørgsmaalet om de statsretlige
Forhold paa den skandinaviske Halvø under en ny
Ordning umulig kunde finde en tilfredsstillende Løsning
under den abnorme Kong Gustavs Højhed.

Disse Anskuelser gjorde General Armfelt
Bekendtskab med straks, han kom til Carlstad, der blev hans
første Hovedkvarter. De udvikledes for ham af Grev
Axel Rosen, der var Landshøvding her og tillige en
af Hovedmændene i Agitationen paa Norge. Men end
mere udvikledes de omtalte Synspunkter for ham af
den førnævnte Ritmester Georg Adlersparre, der havde
forladt den militære Tjeneste for at hellige Norges
Revolutionering alle sine Kræfter og som
Rigsdagsmand og Forfatter havde erhvervet sig en vis
offentlig Anseelse. Han paastod, at hvad der først og
fremmest var at gøre, var at blive Kongen kvit.
Først naar dette var opnaaet ved en Revolution, var
det Tid at tænke paa Norge, hvis Tilslutning til Sverig
da vilde gaa af sig selv.

Armfelt brød sig ikke om Norge, hvorvel han havde
været blandt de første Agitatorer paa dette Rige
under Gustav III. Alle hans Interesser samlede sig
om Finland, hvor han var født og havde Ejendomme.
Men han havde modtaget Opgaven at erobre Norge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/1/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free