- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
129

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

satte om Bord i dem, ud i rum Sø, hvor de optoges
af de i Kattegat altid krydsende engelske Orlogsmænd,
der førte dem til Langeland. Denne Ø var da alt
tagen i Besiddelse af de først ankomne Spaniere, efter
at den danske Befalingsmand paa Stedet, Grev
Ahlefeldt-Laurvig, havde kapituleret med sine Tropper.
Da Bernadotte i Travemünde fik Bud om denne
Begivenhed, afbrød han straks sin Badekur og satte alle
Tropper i Holsten og Slesvig i Ilmarch mod Nord,
ikke blot de franske, men ogsaa de danske; thi der
fandtes, som alt berørt i det foregaaende, trods
Napoleons tidligere Befaling til Bernadotte om at sende
alle danske til Sjælland, endnu saadanne i Holsten,
navnlig i Fæstningerne Rendsborg og Glückstadt. Selv
ilede han forud til Snoghøj for med de derværende
Tropper at aabne det Felttog mod de Troløse, som
han i intet Fald kunde undlade. Men det førte ikke
til noget. Nyborg overgaves ikke, før den sidste
Spanier var borte, og Langeland kunde han ikke naa.
Han kom den 20. til Svendborg, havde da beordret
alle danske, armerede Skibe langs den sydfynske og
slesvigske Kyst til Thorseng, og fra Kysterne hernede
lod han sit franske Artilleri aabne en larmende
Kanonade mod de engelske Skibe, som laa i Vandet
udenfor. Men det var alt kun for Formens Skyld. Den
22. August var der allerede en saa stor engelsk Flaade
samlet ved Langeland, at hele den spanske Styrke
paa Øen kunde afgaa til Gøteborg, hvor Admiral
Saumarez modtog og beholdt den paa sin Station,
indtil den rigtige Transportflaade fra England kom for at
hente den.

Da dette Drama var udspillet til Fordel for
Spanierne og til Glæde for Befolkningen, der yndede
disse livlige Sydboere i samme Grad, Bernadotte og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bernainord/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free