- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Förste del /
132

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var fri for de engelske Flaader, ikke kunde fuldføre
nogen Erobring af blivende Værd. Han holdt dog
gode Miner til, hvad der var aftalt i Rusland, for at
faa Bernadottes Korps bort.

Iøvrigt fik den spanske Affære et Udfald, som var
lige saa tilfredsstillende for Kongen, som det var
mindre godt for Bernadotte. Napoleon væltede nemlig
al Skyld over paa sin Marechal, saa uretfærdigt det
end var, da Dislokationen, som gjorde Opstanden
mulig, var befalet af Kejseren. I September fik
Kongen Komplimenter af Napoleon for sine
Forholdsregler og for de danske Troppers Opførsel. Dernæst
befaledes den franske Division paa Fyn og i Jylland
tilbage til Flensborg og den, som var paa dette Sted,
til Holsten. Det egentlige Kongerige rømmedes
saaledes af de Franske, og det varede ikke længe, før
ogsaa de i Slesvig staaende sattes i March mod Syd.
Kejseren befalede sin Marechal at koncentrere sit Korps
mere og mere ned til Grænsen, og en Del af det
droges endog ud af Landet til Kysterne paa begge
Sider.

Anledningen til denne Dislokation var det spændte
Forhold, der indtraadte mellem Frankrig og Østerrig
paa Erfurtersammenkomstens Tid, og de
Troppebevægelser, som Kejseren foretog overalt for at kunne
føre den spanske Krig til Ende og dog samtidig true
Østerrig. Men hvad der fremgik af disse Bevægelser
og af andre, som fandt Sted ved Elbens Udløb, var,
at Angrebet paa Sverig var gaaet ud af Kejserens
Tanke. Danmark, Norge og Rusland skulde nu være
ene om det. Det Sendebud, Czaren havde sendt for
at aftale det fornødne, og som i September havde
Audiens hos Kongen paa Gisselfeldt, hvor han
opholdt sig for Efteraarsmanøvrernes Skyld, fik vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bernainord/1/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free